Pistolskydning

Der findes mange forskellige typer sportsskydevåben og endnu flere forskellige konkurrence discipliner. Brøndby Skytte Forening er – og har længe været – godt repræsenteret indenfor både baneskydning og terrænskydning med de fleste våbentyper. Nyere skydeprogrammer som kombipistol, tjenestepistol, bowling pins, metal silhuet og IPSC er ved at vinde indpas, og vi forventer også at gøre os gældende indenfor disse grene af skydesporten (se evt. Dansk Sportsskytte Forbund for mere information).

Tærrenskydning

Foregår i åbent terræn, f.eks. på miltært område, hvor der indenfor en fastsat tid skydes på skiver af varierende farve/størrelse/form på forskellige afstande. Typisk består en terrænskydning af 8-9 stationer som det tager 1-2 timer at gennemføre. Der skydes med standard/grovpistol samt revolver i forskellige klasser.

Baneskydning

Foregår på faste baneanlæg, hvor der skydes forskellige programmer på tid (præcision/duel) med forskellige våbentyper. Der skydes med luftvåben på 10m afstand, standard på 15m afstand, standard og grov på 25m afstand og fri på 50m afstand. Skiverne varierer i størrelse afhængigt af skydeprogram. Endvidere findes der nye, spændende, skydeprogrammer såsom kombi og tjenestepistol.