Pistolskydning

Der findes mange forskellige typer sportsskydevåben og endnu flere forskellige konkurrence discipliner. Brøndby Skytte Forening er - og har længe været - godt repræsenteret indenfor både baneskydning og terrænskydning med de fleste våbentyper. Nyere skydeprogrammer som kombipistol, tjenestepistol, bowling pins, metal silhuet og IPSC er ved at vinde indpas, og vi forventer også at gøre os gældende indenfor disse grene af skydesporten (se evt. Dansk Sportsskytte Forbund for mere information).

 

Terrænskydning:

Foregår i åbent terræn, f.eks. på miltært område, hvor der indenfor en fastsat tid skydes på skiver af varierende farve/størrelse/form på forskellige afstande. Typisk består en terrænskydning af 8-9 stationer som det tager 1-2 timer at gennemføre. Der skydes med standard/grovpistol samt revolver i forskellige klasser.

Brøndby Skytte Forening har i de senere år været en af de mest vindende skytteforeninger og er næsten hvert år repræsenteret på seniorlandsholdet (I 1997 med 3 skytter ud af 6 mulige og i 1998 og 1999 med 1 skytte).

Baneskydning:

Foregår på faste baneanlæg, hvor der skydes forskellige programmer på tid (præcision/duel) med forskellige våbentyper. Der skydes med luftvåben på 10m afstand, standard på 15m afstand, standard og grov på 25m afstand og fri på 50m afstand. Skiverne varierer i størrelse afhængigt af skydeprogram.
Endvidere findes der nye, spændende, skydeprogrammer såsom kombi og tjenestepistol.

.

Brøndby Skytte Forening har tidligere vundet flere Danske Mesterskaber på grovpistol, incl. danmarksrekord for hold, men har igennem de seneste år været mest aktiv indenfor terrænskydning. Dog har vi stadig mange aktive og særdeles dygtige baneskytter i foreningen.